Peer2peer.dk
Foreningen Peer to Peer
Peer2peer.dk - fra udsat til værdsat, drevet af sårbare for sårbare
Peer2peer.dk er et landsdækkende online fællesskab for alle, der har oplevet livsomvæltende begivenheder og traumer uanset art - og som har brug for ligesindede at støtte sig til i deres vej mod recovery; det at få det bedre.
Siden henvender sig bl.a. til mennesker ramt af ensomhed, psykisk sårbarhed, fysisk eller psykisk handicap, traumer efter vold og overgreb, hjemløshed, misbrugsproblematikker, omsorgssvigt m.v. - pårørende er også hjerteligt velkomne.
Tanken bag Peer2peer.dk er peer-støtte, dvs. gensidig støtte mellem mennesker, der har de samme oplevelser i bagagen (peers). Vi tror på, at det fører til hurtigere recovery - altså at man får det bedre af at føle sig mødt og forstået af andre, der kender til det, man står eller har stået i.
Peer2peer.dk er en videreudvikling af sindnet.dk, og bygger dermed på mere end 25 års erfaring med at lave og drive et online community for sårbare og udsatte grupper.
Velkommen om bord! Venlig hilsen Claus og Gry, admins
Tilbuddet er til dig, som...
- har oplevet traumatiserende og livsomvæltende begivenheder eller sygdom, og som kæmper for at komme ud på den anden side, eller stadig har brug for andre at støtte dig til for at holde fast i dit nye, gode liv
- er over 18 år
Alle kan blive ramt af ensomhed, sygdom - såvel psykisk som fysisk- handicap, vold, overgreb, skilsmisse, sorg m.v. - vores onlinefællesskab lægger op til peer to peer støtte, dvs. støtte mellem ligesindede, på jeres vej mod recovery, at få det bedre.
Peer2peer.dk henvender sig til alle voksne over 18, af begge køn, over hele landet, og siden er drevet af sårbare for sårbare.