Henter indhold...




Alder



SIND besøgsvens-ordning Aalborg

SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed


SINDs besøgsvens-ordning skaber kontakt mellem dig der er ramt af psykisk sårbarhed og en af vores frivillige besøgsvenner.

Vores besøgsvenner har tid, lyst og overskud til at bruge nogle hyggelige timer sammen med dig. I vil mødes ca. i 2 timer mindst hver 14. dag.

Det er gratis, og der er ingen offentlig registrering. I finder sammen ud af, hvad I gerne vil bruge tiden på. Det kan variere fra gang til gang, alt efter hvad I har lyst til. Det kunne f.eks. være:

- Gåture sammen
- Drikke te eller kaffe hjemme hos dig
- Være kreative sammen
- Lave noget aktivt i naturen sammen
- Opleve noget kulturelt

Hvad får du ud af det?
- En at snakke med, når livet enten er forfærdeligt eller fantastisk 
- Samtaler med en, som lytter og sætter sig ind i, hvordan du har det
- Hyggelige udflugter til steder, du gerne vil hen
- Bryder med din ensomhed eller isolation 
- Giver dig et mere aktivt liv

Praktisk:
Til at starte med har du en samtale med besøgsvens-koordinatoren, så I sammen kan afklare, hvad du søger og hvilke interesser du har. Derefter vil koordinatoren matche dig med en potentiel besøgsven og sikre, at du føler dig tryg i den nye relation. Når du er blevet matchet med en besøgsven finder I sammen ud af, hvad I skal lave sammen og hvor ofte I ses. Det er meget individuelt hvad man bruger tiden på sammen med sin besøgsven, og det aftales imellem jer. Det kan være en fordel at aftale et fast tidspunkt på nogle faste dage, så der bliver skabt en god ramme for jeres timer sammen.


Tilbuddet er til dig, som...

  • Er ramt af psykisk sygdom eller sårbarhed
  • Føler dig ensom
  • Vil bryde din isolation
  • Ønsker samtaler med en person, som har overskud til at lytte
  • Ønsker mere socialt samvær
  • Har lyst til flere udflugter eller oplevelser

Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os

Socialkompas i Aalborg Kommune administreres af De Frivilliges Hus - Aalborg

De Frivilliges Hus - Aalborg Aalborg Kommune
Top