Støttegrupper til børn og unge, der har søskende eller forældre med psykisk sygdom
Bedre Psykiatri Aalborg - fællesskab for pårørende
Bedre Psykiatri Aalborg tilbyder støttegrupper til børn og unge, der har søskende eller forældre, der er psykisk sårbare eller psykisk syge.
Støttegrupperne mødes ugentligt om eftermiddagen/aften, men også med mulighed for at mødes i weekenden.
Grupperne mødes til fællesspisning, terapeutiske samtaler og fælles aktiviteter.
Samtidigt tilbydes et forløb for forældre/nære omsorgspersoner, som har forudsætninger for at deltage, og som ønsker at indgå i et fællesskab med andre forældre/nære omsorgspersoner. Dette, med tanke på, at bygge bro mellem forældre/nære omsorgspersoner og deres børn, hvor blandt andet psykoedukation indgår.
Tilbuddet er til dig, som...
...er i alderen 10-13 år og alderen 14-17 år, og har søskende eller forældere, der er psykisk sårbar/psykisk syg.
Du har brug for at mødes med andre på din egen alder og som er i samme situation til leg, aktivteter og samvær.
Det er også et tilbud til dig, der er forælder til et af børnene, der deltager i en af grupperne.