Familienetværk - fællesskab for børnefamilier
Røde Kors Aalborg
I familienetværket mødes familier og frivillige til fælles netværksarrangementer 1-2 gange om måneden. Familierne og de frivillige er sammen om at planlægge aktiviteter, som passer til de behov og ønsker, familierne har. Der kan fx være tale om:
Sociale arrangementer: Hvor frivillige og familier mødes kontinuerligt til bl.a. madlavning og fællesspisning, samtaler, hygge og samvær, samt kreative aktiviteter, sang, bræt- og boldspil og udeliv
Oplevelser: Hvor frivillige og familier holder traditionsfester som fx påske, jul og Sankt Hans og tager på udflugter til skov, strand, biograf eller børneteater sammen
Aktiviteter med læringsindhold: Fx temaaftener om familierettede emner og budgetlægning, undervisning i førstehjælp, lektiehjælp og psykosociale lege og aktiviteter, der styrker børns evne til at mestre udfordrende situationer.
Tilbuddet er til dig, som...
...er en familie med børn under 18 år, som har lyst til at udvide dit netværk samt lyst til at give dine børn nogle gode og sjove oplevelser.
I familienetværket mødes familier og frivillige til fælles netværksarrangementer 1-2 gange om måneden. Tilbuddet er til familier med lyst og behov for et fællesskab med andre børnefamilier.