Racerunning - for personer med handicap
Parasport Aalborg
Parasport Aalborg tilbyder racerunning til personer med handicap.
Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder sjov og hyggelig træning i Racerunning for personer med fysisk og/eller psykisk handicap. Racerunning kan beskrives som en trehjulet løbe-cykel, som løberen selv får til at rulle, og idet løberen sidder på en almindelig cykelsaddel er det muligt holde balancen, og derved kun skal fokusere på sin træning.
Racerunning har en meget bred målgruppe i forhold til fysisk og psykisk handicap, hvor træningen tilpasses den enkeltes niveau. Her får man hjælp af erfarne trænere, men også motivation fra de andre deltagere, som gerne udveksler tips og idéer. Så hvis du er til socialt samvær, motion, frisk luft, og ikke lader dig stoppe af dit handicap, så er racerunning nok noget for dig. Ellers tjek vores side inde på Parasport Aalborgs hjemmeside ud, hvis du vil læse mere om racerunning.
Hvem er Parasport Aalborg?
Parasport Aalborg er med ca. 350 aktive medlemmer, landets største parasportsklub. Her giver vi mulighed for, at personer uanset handicap kan dyrke sport og motion.
Vi ved, at sport og motion er sundt for både sjæl og krop, og der skal være plads til alle. Derfor giver vi mulighed for seriøs passion for en sportsgren, og et godt socialt fællesskab og samvær uden at ens handicap skal stå i vejen.
Træningstider
Der er træning hver onsdag kl. 15.30 - 17.00, og lørdag kl. 11.00 - 12.00.
Aktivt medlemskab
Som aktiv medlem af Parasport Aalborg kan man for et kontingent deltage i næsten alle de idrætsgrene, man har tid og lyst til. Enkelte idrætsgrene er forbeholdt bestemte handicapgrupper og/eller aldersgrupper.
Man er velkommen til at komme og prøve den/de ønskede idrætter 3 gange gratis, inden man beslutter sig for aktivt medlemskab.
Kontakt os
Hvis vi har fanget din interesse, så tøv ikke med at kontakte vores kontaktperson, hvis du har spørgsmål. Ellers så tjek vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om vores tilbud.
For mere information, så gå ind på Parasport Aalborg's hjemmeside. Her kan du også se vores andre sportsgrene.
Tilbuddet er til dig, som...
- er til hyggelig og sjov træning.
- er til socialt samvær.
- er til motion og frisk luft.
- er klar på at få sved på panden og være del af et hold.