Svømning og vandgymnastik - for personer med handicap
Parasport Aalborg
Parasport Aalborg tilbyder svømning og vandgymnastik for personer med fysisk- eller psykisk handicap.
Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder sjov og hyggelig svømmetræning og vandgymnastik for personer med fysisk- eller psykisk handicap. Svømning er en sund og konditionsgivende idræt, som giver mange muligheder for at træne og bevæge sig, idet vandet gør en vægtløs. Her er der mulighed for at blive liftet ned i bassinet, hvis der er behov for det, så alle uanset handicap kan være med. Det er dog vigtigt at have en hjælper med, da vores instruktører KUN hjælper ift. svømningen.
Hvem er Parasport Aalborg?
Parasport Aalborg er med ca. 350 aktive medlemmer, landets største parasportsklub. Her giver vi mulighed for, at personer uanset handicap kan dyrke sport og motion.
Vi ved, at sport og motion er sundt for både sjæl og krop, og der skal være plads til alle. Derfor giver vi mulighed for seriøs passion for en sportsgren, og et godt socialt fællesskab og samvær uden at ens handicap skal stå i vejen.
Træningstider
Der er træning hver mandag kl. 11.00 - 19.30 i Vadumhallens svømmehal.
Aktivt medlemskab
Som aktiv medlem af Parasport Aalborg kan man for et kontingent deltage i næsten alle de idrætsgrene, man har tid og lyst til. Enkelte idrætsgrene er forbeholdt bestemte handicapgrupper og/eller aldersgrupper.
Man er velkommen til at komme og prøve den/de ønskede idrætter 3 gange gratis, inden man beslutter sig for aktivt medlemskab.
Kontakt os
Hvis vi har fanget din interesse, så tøv ikke med at kontakte vores kontaktperson, hvis du har spørgsmål. Ellers så tjek vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om vores tilbud.
For mere information, så gå ind på Parasport Aalborg's hjemmeside. Her kan du også se vores andre sportsgrene.
Tilbuddet er til dig, som...
- er til hyggelig og sjov træning.
- er til socialt samvær.