Madklub for børn og familier på flugt
Red Barnet Aalborg
Red Barnet starter en Madklub op i Aalborg for børn, der har været på flugt, og deres familier. Her er der fokus på at skabe venskaber lokalt mellem familier og frivillige imellem.
Madklubben er for børnefamilier på tværs af aldersgrupper og generationer og involverer hele familien, da aktiviteterne har fokus på at understøtte den generelle trivsel i familien ved at skabe gode fælles minder og styrke båndet mellem barn og forælder.
Madklubben mødes ca. en gang i måneden og det foregår i weekenderne (lørdag eller søndag) omkring frokost og varer ca. 4 timer. Madklubben holder til på Vester Mariendal Skole i Aalborg.
Tilbuddet er til dig, som...
...er en familie, der har været på flugt og ønsker at deltage i et fællesskab gennen madlavning. Tilbudet har til formål at styrke båndet mellem familiemedlemmerne. Tilbuddet er primært tiltænkt familier med ukrainsk baggrund, men alle nationaliteter er velkomne.
Tilbuddet er for børn i alle aldre, der er opgaver og aktiviteter for alle.