KIDZ Parkour - bevægelse for børn med handicap
Parasport Aalborg
Parasport Aalborg tilbyder KIDZ Parkour for børn med handicap.
Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder en sjov og hyggelig time med KIDZ Parkour for børn med fysisk og/eller psykisk handicap. Parkour er en fysisk disciplin, hvor man bevæger sig rundt ved løb, hop og klatring, hvor alle uanset niveau kan være med. Idet parkour ikke kun foregår uden for i byen, men også indendørs, er det muligt kunne udføre parkour året rundt.
Hvem er Parasport Aalborg?
Parasport Aalborg er med ca. 350 aktive medlemmer, landets største parasportsklub. Her giver vi mulighed for, at personer uanset handicap kan dyrke sport og motion.
Vi ved, at sport og motion er sundt for både sjæl og krop, og der skal være plads til alle. Derfor giver vi mulighed for seriøs passion for en sportsgren, og et godt socialt fællesskab og samvær uden at ens handicap skal stå i vejen.
Træningstider
Der er træning hver mandag fra kl. 15.00 - 16.00 hos GAME Streetmekka.
Aktivt medlemskab
Som aktiv medlem af Parasport Aalborg kan man for et kontingent deltage i næsten alle de idrætsgrene, man har tid og lyst til. Enkelte idrætsgrene er forbeholdt bestemte handicapgrupper og/eller aldersgrupper.
Man er velkommen til at komme og prøve den/de ønskede idrætter 3 gange gratis, inden man beslutter sig for aktivt medlemskab.
Kontakt os
Hvis vi har fanget din interesse, så tøv ikke med at kontakte vores kontaktperson, hvis du har spørgsmål. Ellers så tjek vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om vores tilbud.
For mere information, så gå ind på Parasport Aalborg's hjemmeside. Her kan du også se vores andre sportsgrene.
Tilbuddet er til dig, som...
- er til hyggelig og sjov træning.
- er til socialt samvær.