Henter indhold...




Alder



Fællesskab for mennesker, der er magtesløse over for alkohol.

Anonyme Alkoholikere - Onsdagsgruppen, Aalborg


Anonyme Alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb for at kunne løse deres fælles problem og derigennem hjælpe andre til at komme ud af alkoholisme.

AA møde i Aalborg

Du kan møde op til vores AA onsdags gruppemøder i Aalborg. Onsdags møderne foregår kl. 19:30-20:30 i De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg. Indgangen er på den anden side af bygningen og på 1 sal - du kan se på info skærmene, hvor mødet er. Kom gerne 10 min. før, så du har tid til at finde en plads og snakke lidt. Vi skal nok tage pænt imod dig og hjælpe dig til rette.

Det er gratis at være med, og det er helt anonymt og åbent for alle med et ønske om at stoppe med at drikke.

Alkoholisme er en sygdom, der ikke er medicinsk eller terapeutisk kur for. Vort hovedformål er at forblive ædru og hjælpe andre til at opnå ædruelighed. Vi holder os ædru gennem regelmæssige møder og vores 12 Trins program.

Brug for hjælp?

Har du et alkoholproblem og har brug for hjælp, kan du kontakte AA på telefon nr. 70 10 12 24 alle dage mellem kl. 8:00 til 24:00, eller på mail: kontakt@anonyme-alkoholikere.dk og du vil få svar indenfor 24 timer. Der sidder en ædru alkoholiker, som forstår din situation og som kan hjælpe dig med at finde en kontaktperson i dit nærområde. Kontaktpersonen vil snakke med dig og eventuelt følge dig til dit første AA møde. 


Tilbuddet er til dig, som...

...har problemer med alkohol.

  • har et for stort forbrug, og godt ved det. Men du har ikke kontrol over, hvornår du vil drikke eller hvor meget du vil drikke.
  • har kørt spritkørsel.
  • har et alkoholforbrug, der påvirker dit forhold til din familie, venner og kolleger og fører til ensomhed.
  • har mærket konsekvenser af din alkohol afhængighed med risiko for at miste arbejde, blive skilt og dårlig økonomi.

 

 


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os

Socialkompas i Aalborg Kommune administreres af De Frivilliges Hus - Aalborg

De Frivilliges Hus - Aalborg Aalborg Kommune
Top