Henter indhold...




Alder



KIDZ Racerunning og Trybike - bevægelse for børn med handicap

Parasport Aalborg


Parasport Aalborg tilbyder KIDZ Racerunning og Trybike for børn med handicap.

 

Hvad tilbyder vi dig?

Vi tilbyder en sjov og hyggelig time med racerunning for børn med fysisk handicap. En racerunner er en trehjulet løbecykel, der bliver trådt frem ved at gå på jorden. Idet man sidder på en cykelsaddel skal man ikke bruge energi på at holde balancen, så man kan holde fokus på træningen. Selve træningen tilpasses den enkeltes niveau, men uanset niveau er alle gode til at motivere hinanden, og giver gerne tips og tricks, hvilket styrker sammenholdet. Racerunning har en meget bred målgruppe, hvor personer med forskellige handicaps og anden lidelse udfolder sig på atlektikbanen.

For børn mellem 2-4 år er der mulighed for at prøve vores Trybikes, som er mindre end racerunnerne, men også er trehjulet og bliver trukket uden pedaler. 

 

Hvem er Parasport Aalborg?

Parasport Aalborg er med ca. 350 aktive medlemmer, landets største parasportsklub. Her giver vi mulighed for, at personer uanset handicap kan dyrke sport og motion.

Vi ved, at sport og motion er sundt for både sjæl og krop, og der skal være plads til alle. Derfor giver vi mulighed for seriøs passion for en sportsgren, og et godt socialt fællesskab og samvær uden at ens handicap skal stå i vejen.

 

Træningstider

Der er træning onsdag fra kl. 15.30 - 17.00 og lørdag fra kl. 11.00 - 12.00 på Skovdalen Atlektikbane.

 

Aktivt medlemskab

Som aktiv medlem af Parasport Aalborg kan man for et kontingent deltage i næsten alle de idrætsgrene, man har tid og lyst til. Enkelte idrætsgrene er forbeholdt bestemte handicapgrupper og/eller aldersgrupper.

Man er velkommen til at komme og prøve den/de ønskede idrætter 3 gange gratis, inden man beslutter sig for aktivt medlemskab.

 

Kontakt os

Hvis vi har fanget din interesse, så tøv ikke med at kontakte vores kontaktperson, hvis du har spørgsmål. Ellers så tjek vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om vores tilbud.

For mere information, så gå ind på Parasport Aalborg's hjemmeside. Her kan du også se vores andre sportsgrene.


Tilbuddet er til dig, som...

  • er til hyggelig og sjov træning.
  • er til socialt samvær.
  • er klar på at få sved på panden og være del af et hold, hvor man lærer af hinanden.

Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os

Socialkompas i Aalborg Kommune administreres af De Frivilliges Hus - Aalborg

De Frivilliges Hus - Aalborg Aalborg Kommune
Top