KIDZ Svømning - bevægelse for børn med handicap
Parasport Aalborg
Parasport Aalborg tilbyder KIDZ Svømning for børn med handicap.
Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder sjov og hyggelig svømmetræning for børn med fysisk og/eller psykisk handicap. Svømning er en sund og konditionsgivende idræt, som giver mange muligheder for at træne og bevæge sig, idet vandet gør en vægtløs. Vi gør meget ud af, at have det sjovt, men også være seriøse omkring selve svømmetræningen. Derudover er det også vigtigt, at man har en hjælper med, da vores instruktører KUN hjælper ift. svømningen.
Idet der er trapper i Gl. Lindholm, så er stedet ikke beregnet for kørestolsbrugere eller gangbesværede.
Hvem er Parasport Aalborg?
Parasport Aalborg er med ca. 350 aktive medlemmer, landets største parasportsklub. Her giver vi mulighed for, at personer uanset handicap kan dyrke sport og motion.
Vi ved, at sport og motion er sundt for både sjæl og krop, og der skal være plads til alle. Derfor giver vi mulighed for seriøs passion for en sportsgren, og et godt socialt fællesskab og samvær uden at ens handicap skal stå i vejen.
Træningstider
Der er træning hver onsdag fra kl. 14.00 - 17.30 på Gl. Lindholm Skole.
Aktivt medlemskab
Som aktiv medlem af Parasport Aalborg kan man for et kontingent deltage i næsten alle de idrætsgrene, man har tid og lyst til. Enkelte idrætsgrene er forbeholdt bestemte handicapgrupper og/eller aldersgrupper.
Man er velkommen til at komme og prøve den/de ønskede idrætter 3 gange gratis, inden man beslutter sig for aktivt medlemskab.
Kontakt os
Hvis vi har fanget din interesse, så tøv ikke med at kontakte vores kontaktperson, hvis du har spørgsmål. Ellers så tjek vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om vores tilbud.
For mere information, så gå ind på Parasport Aalborg's hjemmeside. Her kan du også se vores andre sportsgrene.
Tilbuddet er til dig, som...
- er til hyggelig og sjov træning.
- er til socialt samvær.