Henter indhold...




Alder



Samtaletilbud til unge i alderen 12-25 år

headspace Aalborg


Er du ung og har brug for nogen at tale med, er der hjælp at hente i headspace.

headspace er et anonymt og gratis samtaletilbud til unge i alderen 12-25 år.

headspace Aalborg har til huse i Jernbanegade 14, 9000 Aalborg.

I headspace kan du få hjælp til f.eks.:

  • Konflikter med familien, vennerne eller kæresten
  • Angst, stress, tristhed, ensomhed, lavt selvværd, tunge tanker eller andre svære følelser
  • At hjælpe én du er bekymret for
  • At tage kontakt til kommunen, søge job eller bolig, lægge et budget eller opsøge læge

Samtalerne gennemføres af vores skønne frivillige ungerådgivere og du kan træffe os i åbningstiderne mandag til fredag i tidsrummet kl. 12.00-18.00 og 12-16 fredag . Du kan også SMSe til os på 1245, bare husk at starte beskeden med at skrive: hs aalborg.

Vi fungerer også som brobyggere til specialrådgivninger inden for behandlingsrådgivning.
Intet er for stort eller for småt – og den unge skal ikke stå alene med problemet.
 

Du må komme lige så længe du har brug for det.

Vi glæder os til at tage imod dig. 


Tilbuddet er til dig, som...

....er ung i alderen 12-25 år.

Du har måske brug for at tale om...

Tankemylder og bekymringer. Oplever du, at din hjerne aldrig rigtig holder fri? At dette hele bare kører rundt. Vi kan hjælpe dig med at få ro på, så det ikke fylder så meget.

Konflikter med familie og venner. Skænderier med forældre, søskende og venner er ret almindeligt. Men det kan vokse sig så stort, at forholdet bliver meget problemfyldt.

Tristhed og ked-af-det-hed. Hvis du oplever, at din tristhed er kommet til at fylde for meget, er det vigtigt at få talt om det, inden det udvikler sig til noget mere permanent.

Ensomhed. At føle sig alene kan være svært at tale om, men det hjælper at få sat ord på det og finde veje ud af ensomheden.

Seksualitet og kønsidentitet. Vi møder mange unge, der oplever at være i tvivl om deres kønsidentitet, og det kan føre til bekymringer og forvirrede følelser.

Selvværd. Tvivler du på dig selv? Og har du svært ved at mærke, hvad der er rigtigt og forkert for dig?

Præstationspres. Sætter du alt for høje krav til dig selv? Lad os tage en snak om dine forventninger.

Mobning. Hvad enten det foregår nu eller er et ”overstået kapitel”, sætter oplevelserne sig i dig. Det er vigtigt at få talt om.
.. Og alt muligt andet, der nemlig ikke noget der for stort eller små at tale om i headspace. 


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os

Socialkompas i Aalborg Kommune administreres af De Frivilliges Hus - Aalborg

De Frivilliges Hus - Aalborg Aalborg Kommune
Top