GirlTalks chatrådgivning
GirlTalk Odense
Alle har brug for en at tale med. Også dig. Intet er for stort og intet er for småt. Vi lytter. Du kan chatte med vores ungerådgivere hver aften eller sende en sms til os hele døgnet. Du er altid anonym og kan trygt dele dine tanker med os. Vi glæder os til at skrive med dig <3
I GirlTalks rådgivning sidder frivillige i alderen 18-35 år. De er uddannet til at besvare dine spørgsmål bedst muligt. Derudover er de selv unge, som forstår eller selv har oplevet mange af de tanker eller udfordringer, der kan fylde.
Skriv til os: https://www.girltalk.dk/vores-tilbud/chat-med-os/
Om GirlTalk
I GirlTalk arbejder vi for at forebygge mistrivsel blandt piger og unge kvinder, styrke deres selvværd og hjælpe dem, der har det svært. Siden vores stiftelse i 2004 har vi haft tusindvis af samtaler med piger, der ikke tør dele deres tanker, og oplevelser med andre.
I samarbejde med vores mange støtter og samarbejdspartnere arbejder vi for at bremse den udvikling og for at sikre, at alle piger har en at tale med. Det gør vi gennem støttende samtalegrupper, anonym SMS- og chatrådgivning, psykologsamtaler, voksenrådgivning og foredrag. Vi har også en omfattende indsats på vores sociale medier i form af YouTube og Podcast, Instagram, TikTok og Facebook.
Tilbuddet er til dig, som...
GirlTalks chatrådgivning er for dig mellem 12 og 24 år. Når du skriver ind til os, er du altid anonym. Så du kan trygt skrive til os om hvad som helst. Der er intet, der er for stort eller småt, vi vil altid gerne lytte.